Om kampagnen
Flere og flere unge får problemer med GAMBLING - især pengespil på nettet. Nye undersøgelser viser, at pengespil kan drive unge ud i store økonomiske og sociale problemer. Og tit bliver man ikke klar over faren, før det er for sent. GAMBLER er en kampagne. Den har IKKE har til formål at få unge til at holde op med at spille. Men kampagnen vil gerne bidrage til, at især unge bliver klar over risikoen og dermed får mulighed for at få en sund spilleadfærd.
Kampagnen er er sat i værk af Center for Ludomani i samarbejde med DR, Børns Vilkår og Semandus. Den er finansieret med støtte fra Egmont Fonden, Sygekassernes Helsefond og Danske Spil.
Kampagnens officielle start er fredag 7. november
- DR2 sender tv-programmet Gambler - det vilde sus søndag d. 9. november kl. 19.00.
- DR2 sender tv-programmet Gambler - farligt spil søndag d. 16. november kl. 19.00.
- Programmerne kan ses i deres fulde længde her på sitet, når de har været sendt.
- www.dr.dk/skum tager Gambling op til debat fra mandag d. 10. november
- Tjeck Magazine laver tema om gambling. Bladet udkommer mandag d. 10. november.
- Klubværelset på P1 afdækker emnet tirsdag d. 11. november kl. 15.15.
- www.dr.dk/skole og www.dr.dk/gymnasium omtaler også kampagnen
- En lang række andre medier - radio, tv, magasiner, fag- og dagblade har desuden givet udtryk for at de vil behandle emnet Gambling den kommende tid
- Fredag 7. november offentligør Center for Ungdomsforskning den første store undersøgelse af omfanget af spilafhængighed blandt unge i Danmark, Unge og Gambling (download rapporten nederst på denne side). Undersøgelsen er kvalitativ og understøttes af en kvantitativ undersøgelse som SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har gennemført sideløbende.
Kampagnen består desuden af en undervisningdel:
- Fra og med fredag 7. november kan skoler rekvirere temadage hos Børns Vilkårs Skoletjeneste, hvor eleverne udfordres gennem gamblertests, rolle- og dilemmaspil. Temadagen kommer ikke med løftede pegefingre og skrækmateriale, men lægger i stedet op til, at deltagerne selv forsøger at formulere en spilpolitik for skolen eller for klassen. Skoletjenestens tilbud henvender sig til gymnasiet og andre ungdomsuddannelser, men Folkeskolens ældste klasser vil også kunne få udbytte af tilbuddet. Læs mere her.
- Mandag 8. december åbner kampagnens fagrettede undervisningstilbud til de gymnasiale uddannelser - tilrettelagt af Semandus. Efter denne dato byder Gamblersitet på interaktive undervisningsmaterialer, filmklip og opgaver til fagene dansk, matematik, psykologi og samfundsfag samt til AT-forløb med Gambling som emne.
Få flere informationer og find pressemateriale i Presserummet.
| Fil | Størrelse |
|---|---|
| Unge og gambling_CeFU_07112008.pdf | 1.78 MB |



